Adgangskoder er nøglerne til dit digitale liv — din e-mail, din netbank og dine billeder. Denne guide viser dig hvordan du laver koder, der er svære at gætte men nemme at huske, og hvordan du holder styr på dem alle sammen uden hovedpine.
Hvorfor betyder adgangskoder så meget?
Din adgangskode er det eneste, der står mellem en fremmed og din e-mail eller dine billeder. Og din e-mail er vigtigere, end de fleste tror: Den, der har adgang til din e-mail, kan nulstille koderne til næsten alt andet.
Derfor gælder det om at:
- Have en stærk kode — især til din e-mail
- Bruge forskellige koder til forskellige ting
- Opbevare koderne et sikkert sted
De tre klassiske fejl
1. For korte og for simple koder Koder som "sommer2024", "hund1234" eller navnet på dit barnebarn er blandt de første, en svindler prøver. Computere kan gætte millioner af almindelige koder i sekundet.
2. Den samme kode overalt Bruger du samme kode til det hele, er problemet stort, hvis bare ÉT sted bliver hacket. Så har svindleren nøglen til alle dine døre på én gang.
3. Koden gemt et usikkert sted En seddel klistret på skærmen, eller en fil på computeren der hedder "koder" — det er de første steder, nogen kigger.
Genkender du en af fejlene hos dig selv? Bare rolig, det gør de fleste. Nu retter vi op på det, én ting ad gangen.
Sådan laver du en stærk kode du kan huske
Glem alt om kryptiske koder som "X7#kp2!". De er svære for DIG at huske — men nemme for en computer at gætte, hvis de er korte.
Tricket hedder en kodesætning: Tag tre-fire tilfældige danske ord, og sæt dem sammen. Jo længere koden er, jo sværere er den at knække.
Eksempler på mønsteret (find selv på dine egne):
- CykelKaffeVinterHav
- BlommeTraktorRegnvejr
- SofaMaaneskin1954Havelaage
- Brug mindst tre ord — gerne fire
- Bland store og små bogstaver
- Tilføj gerne et tal, fx et årstal der betyder noget for dig (men ikke dit fødselsår)
- Undgå ord der hænger logisk sammen ("RødGulGrøn" er for forudsigeligt)
- Brug ALDRIG navne på børn, børnebørn eller kæledyr — de står på din Facebook
Én kode pr. vigtig konto
Du behøver ikke en unik kode til alt. Del dine konti op i to bunker:
De vigtige (skal have hver sin stærke kode):
- Din e-mail
- Din netbank (banken bestemmer dog ofte selv formen)
- Din Apple- eller Google-konto (den låser hele din telefon op)
- Netbutikker uden gemt betalingskort
- Aviser og nyhedsbreve
- Streaming som DR TV
Sådan holder du styr på koderne
Kodebogen — den gammeldags løsning der faktisk er god
En lille notesbog med dine koder er en fin løsning, HVIS den ligger et fornuftigt sted:
- Opbevar den i en skuffe eller på hylden mellem andre bøger — ikke ved computeren
- Skriv gerne kun en påmindelse i stedet for hele koden, fx "cykel-koden + mors årstal"
- Tag den ALDRIG med ud af huset
Browserens tilbud om at gemme koden
Når din browser (fx Chrome, Edge eller Safari) spørger "Vil du gemme adgangskoden?", er det faktisk et fornuftigt tilbud. Koderne gemmes bag din computers egen kode, og browseren udfylder dem automatisk, når du skal logge på.
Kravet er bare: Din computer og telefon skal selv have en lås — en kode, fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Ellers kan enhver, der låner din computer, se det hele.
Totrinsbekræftelse — det ekstra sikkerhedsnet
Mange steder kan du slå "totrinsbekræftelse" til (kaldes også "to-faktor"). Så skal der både kode OG en godkendelse på din telefon til for at logge på — ligesom du kender det fra MitID.
Det betyder, at selv hvis en svindler gætter din kode, kommer vedkommende ikke ind. Slå det til på din e-mail, hvis du kun gør det ét sted. Bed eventuelt et familiemedlem om hjælp — det tager fem minutter.
Hvis skaden er sket
Har du mistanke om, at nogen har fået fat i en kode:
Her kan du få hjælp
- Sikkerdigital.dk — statens officielle råd til borgere: https://www.sikkerdigital.dk/borger
- Ældre Sagen tilbyder it-hjælp og kurser i digital sikkerhed
- Biblioteket har mange steder gratis it-cafeer
- Vores egen guide Undgå svindel og fup viser, hvordan svindlere prøver at franarre dig koderne
Opsummering
- Lav lange koder af tre-fire tilfældige danske ord — længde slår kryptiske tegn
- Din e-mail skal have sin helt egen kode
- En kodebog i skuffen er okay; en seddel på skærmen er det ikke
- Lad gerne browseren gemme koderne, hvis din computer selv er låst
- Slå totrinsbekræftelse til på din e-mail