Undgå svindel og fup på nettet

Svindlere bliver desværre dygtigere og dygtigere til at snyde folk på internettet. Men når du kender deres tricks, er det meget nemmere at beskytte dig selv. Denne guide viser dig hvordan du genkender og undgår de mest almindelige former for svindel.

Hvorfor er seniorer ofte mål?

Svindlernes strategi

Svindlere målretter seniorer fordi de tror:

I er mindre vant til teknologi
I er mere tillidsfulde
I har opsparing
I er høflige og svære at afbryde

Men: Med den rette viden kan du nemt gennemskue dem!

Den vigtigste regel

Husk altid:

Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det nok svindel
Ingen seriøs virksomhed presser dig til at handle med det samme
Du kan altid lægge på, slette beskeden eller lukke vinduet

De mest almindelige svindeltyper

1. Phishing-emails

Hvad er det?

Falske emails der udgiver sig for at være fra banker, myndigheder, etc.
Prøver at få dig til at klikke på links
Vil have dine personlige oplysninger

Eksempel: ``` Fra: Danske Bank Emne: VIGTIGT: Din konto er låst

Kære kunde, Vi har opdaget mistænkelig aktivitet på din konto. Klik her for at bekræfte dine oplysninger inden 24 timer, ellers bliver din konto permanent lukket.

[BEKRÆFT NU] ```

Sådan genkender du det:

Mærkelig afsenderadresse (ikke den rigtige bank)
Presser dig til at handle hurtigt
Beder om personlige oplysninger
Ofte stavefejl eller dårligt dansk

Hvad gør du: SLET den. Ring til din bank på det nummer du plejer.

2. Telefon-svindel

Hvad er det?

Nogen ringer og udgiver sig for at være fra:

- Microsoft/IT-support - Din bank - SKAT - Politiet

Typiske løgne:

De sigerSandheden "Deres computer har virus"Microsoft ringer ALDRIG uopfordret "Der er problemer med din konto"Banker beder ALDRIG om koder via telefon "Du skylder penge til SKAT"SKAT sender brev, de ringer ikke "Der er en arrestordre"Politiet truer ikke via telefon

Hvad gør du: Læg på. Ring selv til virksomheden på deres officielle nummer.

3. SMS-svindel

Typiske falske SMS'er:

"Din pakke venter": ``` PostNord: Din pakke er forsinket. Betal 25 kr i told her: [link] ```

"Du har vundet": ``` Tillykke! Du har vundet en iPhone! Hent din præmie her: [link] ```

"Bekræft din konto": ``` MobilePay: Bekræft din konto inden den lukkes: [link] ```

Hvad gør du: SLET med det samme. Klik ALDRIG på links.

4. Falske hjemmesider

Hvad er det?

Hjemmesider der ligner de ægte
Kopierer banker, butikker, myndigheder
Vil have dine login-oplysninger eller penge

Sådan genkender du dem:

Adressen er lidt anderledes (f.eks. danske-bank.com i stedet for danskebank.dk)
Ingen hængelås i adresselinjen
Dårligt dansk eller mærkelig layout

5. Kærlighedssvindel (Romance scams)

Hvad er det?

Nogen skriver til dig på dating-sider eller sociale medier
Bygger et "forhold" op over uger/måneder
Beder til sidst om penge

Advarselstegn:

Kan aldrig mødes eller lave videokald
Beder om penge til "nødsituationer"
Historie lyder som fra en film
Siger "I love you" meget hurtigt

Hvad gør du: Stop al kontakt. Del det med familie.

6. Falske præmier og lotterier

Typiske løgne:

"Du har vundet en rejse"
"Du er udvalgt til at modtage en arv"
"Du har vundet lotteriet"

Husk:

Du kan ikke vinde noget du ikke har deltaget i
Ægte lotterier beder ALDRIG om penge først
Arv fra ukendte er ALTID svindel

MitID og NemID svindel

Særligt farligt

MitID-svindel er stigende:

Svindlere ved det er nøglen til din økonomi
De prøver mange tricks for at få adgang

Ingen beder om din MitID-kode

ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG:

Banker
SKAT
Kommunen
Politiet
Microsoft
Andre virksomheder

Hvis nogen beder om din MitID-kode: Det er 100% svindel.

Sådan beskytter du dit MitID

Gør:

Læs altid hvad du godkender
Godkend kun ting du selv har startet
Tjek beløb og modtager ved betalinger

Gør ikke:

Godkend ting du ikke forstår
Godkend fordi nogen i telefonen beder dig
Del skærm med fremmede

Sådan beskytter du dig

Grundlæggende regler

1. Stop op og tænk

Er dette forventet?
Giver det mening?
Hvorfor haster det?

2. Tjek kilden

Er afsenderadressen rigtig?
Ring selv til virksomheden
Brug officielle kontaktoplysninger

3. Del ikke personlige oplysninger

Adgangskoder
CPR-nummer
Kontonumre
MitID-koder

4. Spørg nogen du stoler på

Familie
Venner
Banken

Før du klikker

Stil dig selv disse spørgsmål:

SpørgsmålHvis ja, vær forsigtig Kom beskeden uventet?✓ Beder den om personlige oplysninger?✓ Presser den dig til at handle hurtigt?✓ Er der stavefejl?✓ Lyder det for godt til at være sandt?✓

Hvad gør du hvis du er blevet snydt?

Handle hurtigt

Trin 1: Ring til din bank

Med det samme
De kan måske stoppe overførslen
Spær kort hvis nødvendigt

Trin 2: Skift adgangskoder

Alle steder du har givet oplysninger
Email
MitID
Netbank

Trin 3: Anmeld til politiet

Ring 114 (ikke 112)
Eller anmeld online på politi.dk
Gem alt bevismateriale

Trin 4: Fortæl din familie

De kan hjælpe
De skal vide hvad der er sket
Det er IKKE pinligt

Du er ikke alene

Mange bliver snydt:

Svindlere er professionelle
De øver sig i at snyde
Det er DERES skyld, ikke din
Du kan hjælpe andre ved at dele din historie

Sikre vaner online

Daglige rutiner

Gør hver gang:

Tjek afsenderadresser nøje
Brug bogmærker til vigtige sider (bank, borger.dk)
Log ud efter brug på delte computere
Luk browseren når du er færdig

Adgangskoder

Sikre adgangskoder:

Brug forskellige til vigtige konti
Mindst 8-12 tegn
Bland bogstaver, tal og tegn
Skriv dem ned og gem sikkert (fysisk, ikke digitalt)

Læs mere: Sådan bruger du internettet sikkert

Hold dig opdateret

Opdateringer er vigtige:

De lukker sikkerhedshuller
Acceptér opdateringer når de kommer
Hold computer og telefon opdateret

Hvem kan du stole på?

Sikre kilder

Du kan stole på:

Din banks officielle hjemmeside (brug bogmærke)
Borger.dk
Offentlige myndigheder (tjek adressen)
Kendte butikker (nemlig.com, bilka.dk)

Tjek altid

Inden du handler:

Er det en kendt virksomhed?
Kan du finde kontaktoplysninger?
Har de en fysisk adresse?
Er der anmeldelser fra andre?

Eksempler på ægte vs. falsk

Email fra banken

FALSK: ``` Fra: [email protected] Kære kunde, din konto er låst... [Klik her for at låse op] ```

ÆGTE kommunikation:

Banker sender breve med posten om vigtige ting
De beder dig logge ind via din normale netbank
De ringer ALDRIG og beder om koder

SMS om pakke

FALSK: ``` PostNord: Betal 27 kr for at modtage din pakke: [link] ```

ÆGTE:

PostNord sender dig til postnord.dk
Told betales via officiel hjemmeside
De kender dit navn

Hjælp og ressourcer

Hvis du er i tvivl

Ring og spørg:

Din bank: Find nummeret på dit kort
Politi: 114
Ældre Sagen: 33 96 86 86

Online ressourcer

Sikkerhedshjælp:

sikkerdigital.dk (officiel dansk side)
politi.dk (anmeldelse af svindel)
forbrugerombudsmanden.dk

Tjekliste: Sikker online

Hver dag

[ ] Slet mistænkelige emails uden at klikke
[ ] Ignorer uventede opkald fra "banker" og "myndigheder"
[ ] Læs hvad du godkender med MitID

Hver uge

[ ] Tjek kontoudtog for mærkelige posteringer
[ ] Gennemgå spam-mappe (slet alt)

Ved tvivl

[ ] Stop og tænk før du handler
[ ] Ring til familie eller venner
[ ] Ring selv til virksomheden på officielt nummer
[ ] Slet beskeden hvis du er usikker

Lær mere om sikkerhed

Flere guides:

Opsummering

De vigtigste ting at huske:

Ingen seriøs virksomhed presser dig

- Du har altid tid til at tænke - Du kan altid ringe tilbage

Del aldrig koder via telefon eller email

- MitID-koder - Adgangskoder - CPR-nummer

Hvis noget er for godt til at være sandt

- Det er det sandsynligvis

Spørg om hjælp

- Familie, venner, din bank - Det er bedre at spørge én gang for meget

Du er nu meget bedre rustet til at undgå svindel!

Læs også: Sikker internetbrug og Online banking for seniorer